Jeg blev i mandags inviteret af Bolius til at besøge udstillingen WELCOME HOME, på Dask Arkitektur Center i København.
Måden man i dag bor på og fremtidens bolig er emner, som optager både Jonas og jeg, Vi har selv valgt en lidt alternativ måde at bo på, så vi takkede selvfølgelig ja til invitationen. Der udover har vi længe tænkt på, at vi skulle besøge det nye byggeri nede på havnen ved vestervoldgade. Jonas bror har nemlig en smørrebrødsforretning lige overfor, så vi har fulgt byggeriet ret tæt. Det er en ret vild bygning med den vildeste legeplads udenfor, der skal vi helt sikkert have børnene med en dag. Fik desværre ikke lige et billede af legepladsen, men det fik jeg til gengæld af udstillingen, og dem får i her med lidt beskrivelser til.
Først vil jeg lige sige, at jeg bestemt synes at udstillingen er et besøg værd, den sætter gang i tankerne og det er vildt spændende, at se den udvikling verden har haft indenfor bolig området, og hvilke faktorer, som spiller ind når man vælger hvordan man skal bo.
Rundt på udstillingen var der forskellige dilemmaerne, som skullse tage stilling til. Hvis man svarede på alle dilemmaerne fik man til sidst afvise, hvilken boligtype, som passede bedst til ens svar.
Her er et par af spørgsmålene, som man fik undervejs:
En sidste sjov ting, som jeg lige vil fortælle om er om dette rum:
Et rum, hvor man havde sat det at eje sin bolig op mod det at leje sin bolig. Alle mulige fakta, som gennemsnitslig km2, hvor meget kød man spiser, rygning, druk osv. Forskellen på at leje og eje er tankevækkende stor! Det var ret sjovt, og det satte tingene lidt i perspektiv i forhold til, hvordan man selv lever.
I kan læse mere om udstillingen HER. Og som jeg startede med at sige, så synes jeg bestemt udstillingen her er et besøg værd. Den løber indtil d. 23. September, så man kan sagtens nå det endnu. Jeg har kun vist et lille udpluk af hvad vi så, så der er en masse man stadig kan gå på opdagelse i.
Det var super fedt, at være lidt kulturalle – det burde man gøre noget mere!
Tak fordi i læste med.
// Sofie.
Ingen kommentarer endnu