Spørgsmålsrunde

Cykeltur

Cykeltur Danmark-Kroatien

Det var vores første overnatningssted på turen – ca. 10 km udenfor Slagelse.

Efter jeg fortalte, at Jonas og jeg cyklede fra Danmark til Kroatien fik jeg lyst til at skrive en beretning og finde alle de gamle billeder frem. Og så kunne jeg inspirere dem, som måske har lyst til at gøre noget ligende.

Mens vi arbejdede på Egmont højskolen i 2 år sparede vi begge op til noget.. Vi vidste egentlig ikke helt hvad, vi vidste bare at vi begge gerne ville ud at rejse, gerne lidt sammen og gerne lidt hver for sig. Vi havde mange planer oppe at vende omkring, hvad vi gerne ville. Det har vi jo stadig 😀 Men det blev til, at vi gerne ville cykle sammen i noget tid, og så ville Jonas cykle videre og jeg ville til Afrika (det kan jeg måske skrive lidt om senere). Mine forældre har en lejlighed i Kroatien, så det var oplagt at cykle derned.

Sådan så min cykel ud lige før afgang – Jeg husker stadig hvor spændte vi var på det eventyr vi skulle ud på. Vi vidste på daværende tidspunkt ikke, hvornår vi ville kommer hjem igen.

Da vi først havde besluttet os, så skulle vi igang med at klaregøre alt udstyr og købe nye cykler. Jonas købte en KOGA cykel, som er en “rigtig” langturscykel. Jeg havde lige fået en ny mountainbike, som passede mig perfekt. Jeg fik den til en lokal cykelsmed, som lige skulle fikse nogle bagageholdere både foran og bagved.

Det her var en af dagene , hor vi kørte i regn. Det var sjældet. Vi kørte gennem europa i sommeren 2013 – som var en sindsygt varm sommer! vi havde 30 grader næsten hver dag.

Når man skal cykle langt i mange dage, så sætter man pris på at ens ting vejer så lidt som muligt. Så telt, soveposer og liggeunderlag havde vi købt så lette og så små som muligt.. En lille side-historie til mit liggeunderlag var, at jeg havde taget det med på Roskilde inden vi skulle afsted.. Der gik selvfølgelig hul i det, så vi brugte mange fortsøg og timer på at prøve at reparere det på cykelturen… Til sidst smed vi det ud og købte et nyt til mig.

Til vores oppakning havde vi Ortlib-tasker. Jeg havde to store bagpå og to mindre foran. Jonas havde store både foran og bagpå. Vigtig for de tasker man bruger er virkelig, at de skal være 100% vandtætte. De gange vi kørte i regnvejr og ikke lige havde fået lukket taskerne ordenligt. Det er virkelig også dejligt, at have noget godt regntøj. Selvom det kun var 3-4 gange vi fik brug for det, så var det guldværd at have det. Jeg erfarede selv, at en dårlig regnjakke virkelig kan gøre en god dag dårlig! Jeg havde tænkt at mit gamle regntøj var fint til turen. Men efter at have kørt 30 min i den gamle regnjakke var jeg fuldstændig gennemblødt. Heldigvis kom vi til en stor by og jeg kunne komme ind og købe noget nyt regntøj. Her købte vi også regnslag til vores sko, som også var dejlige at have, med mindre vi bare kørte med sandaler.

Vi havde egentlig ikke rigtig den ruteplan fra starten. Vi tog det lidt dag for dag, og det vil jeg anbefale alle at gøre, så har man mulighed for at planlægge efter hvad man har lyst til. Vi købe som regel kort, som viste 200-300 km i omkreds, og når vi “løb tør” for kilometer på kortet, så købte vi et nyt på tankstationer eller turistkontorer rundt omkring. Vores rute gik fra Slagelse ned til færgen til Rostock i Tyskland, gennem Berlin, til polen, over bjerge i Tjekkiet, forbi Gardasøen, ned gennem Kroatien fra syd og så endte vi efter 40-50 dage og 2200 km på Murter i Dalmatien. Vi cyklede omkring 50 km. om dagen.

Jonas tegnede hver dag vores rute ind på de kort vi købte. De kort har vi stadig liggende. Jeg glæder mig til vi en dag skal lave noget kreativt med de kort.

Jeg arbejder på et meget længere indlæg, hvor jeg mere detaljeret vil fortælle om turen – og vise en masse billeder af alle de steder vi har slået telt op. og også fortælle nogle af de nedture der også er på sådan en tur.. Især når man cykler sammen med en i topform (Jonas). Det kan til tider være lidt hårdt at være den, som altid er langsomst 😀 Men alt i alt var det virkelig en god tur. Jeg vil anbefale alle at tage på en lang cykeltur – det er en helt anden måde at ae verden på.

// Sofie.

1 kommentar

  • Jette

    Fedt …. glæder mig til at læse meget mere ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Spørgsmålsrunde