Min første fødsel

Livet Som Familie

Foto: Nordjyske Stiftidende – Lars Pauli


Livet som familie 

Flere og flere stiller ofte spørgsmål omkring vores livstil, hvordan fungere det, hvorfor er I i København, hvem tjener pengene, hvordan ser jeres skema ud, hvem er i, hvor kommer i fra, har i en båd også???

Jeg vil gerne svare jer, så nu skriver jeg det her blogindlæg – da jeg her kan skrive lidt mere og uddybe bedre. 

Først en præsentation af vores lille, nogen vil sige store 🙈, familie. 

Jonas: far, 36 år
Sofie: mor, 30 år

Anker: 6 åR
Frode: 4 år

Viggo: 5 måneder

Feta: hund, 4 år

lige nu bor vi i Nordjylland i vores hus, men vores gamle hjem, båden, Karen Magrethe fungere stadig som primær hjem for os so

København. For at få en lille forståelse for, hvorfor vi lever som vi gør, så vil jeg forsøge at skrive en lille “forhistorie” den for i her:

Jonas og jeg mødte hinanden for 9 år siden på Egmont højskolen, hvor vi begge arbejdede i 2 år. Vi tog ud at rejse sammen og hver for sig. 

I 2014 blev Anker født i København. Her havde vi 1,5 år i lejlighed. Efterfølgende flyttede vi i rækkehus udenfor København, hvor Frode kom til. Efter 1 år i rækkehus købte vi vores nye hjem, Båden Karen Margrethe – og det er her I kommer ind i billedet. Vi byggede og byggede og folk begyndte at følge med i det på Instagram. Vi flyttede ind i båden en meget kold januar 2018.

Sideløbende har jeg læst til pædagog og Jonas på VUC og blevet færdiguddannet sygeplejerske. Børnene har gået i vuggestue og børnehave på Vesterbro – hvilket både vi og dem har været rigtig glade for. Vi har levet meget frit og altid haft muligheden for at tage os en fridag eller blive hjemme, hvis det var det vi havde lyst til – som studerende har vi haft en god potion frihed til st være der for vores børn og ikke være nødsaget til at sende dem afsted 8-10 timer om dagen…

Men så blev Jonas færdiguddannet og jeg fik fuldtidsjob. Vi har begge de dejligste jobs med de bedste kollegaer.. Men med to “almindelige” jobs, begge med “8-16” tider, så mister man en del af den frihed vi havde med vores børn før.

DERFOR stod det klart for os at sådan ville vi ikke leve resten af vores liv. Det såkaldte hamsterhjul var virkelig ikke en levemåde, som tiltalte os. 

I stedet for bare at konstatere, at det ikke var noget for os, ville vi gøre noget ved det. 

Og det er så her vi er nu, i en proces på vej hen mod et liv vi synes er det bedste for os at leve. Det er en proces og vejen kan være lang, og vi er der bestemt ikke endnu. Det kræver både tålmodighed og mod, fordi vi træder ud på ukendt grund.. Vi kender ikke andre som gør som

vi gør, vi prøver ligesom at finde lige præcis den vej, som er vores. Vi har en masse gode venner og familie, som alle gør det godt, dem prøver vi at lade os inspirere af – tage det vi synes er godt og mikse det med hvad vi hen af vejen erfare er det bedste for vores familie. 

Det blev lidt langt, men jeg synes ikke noget af det kan undlades for at få et helhedsbillede 🙂 Der er meget mere at fortælle – dukker der spørgsmål op, så skriv en kommentar eller skriv til os på Instagram @livetpaakarenmargrethe

 

Mange af de spørgsmål i har går på alt det praktiske – det vil jeg forsøge at give nogle svar på her:

Vi købte vores hus i Nordjylland august 2019 og flyttede ind august 2020. Vi var klar til mere plads og familien tæt på. 

Vores elskede båd er nu til salg. Aller helst ville vi jo bare gerne beholde hende, men man må også give slip på noget godt engang imellem, for at give plads til noget andet godt. Når vi får båden solgt kommer vi til at stå i en helt anden økonomisk situation end vi gør lige nu.

 

Vi har nogle lån, som gør at vi skal tjene penge for at få det til at løbe rundt:

 

Billån

Banklån til hus

Kriditforeningslån 

2xSUlån

Afbetaling på telefoner 

Afbetaling på lån til båden 

 

Billånet og banklånet er vores dyre lån, og dem håber vi på at kunne få helt ud af verden, når vi får solgt båden. 

 

Sofie:

Lige nu er jeg på barsel med Viggo, jeg er lige gået ned på dagpenge – hvilket betyder at jeg muligvis skal til at tjene lidt penge ved siden af min barsel. Derfor vil i også komme til at se lidt betalt samarbejde på vores Instagramprofil.

 

Når jeg er helt færdig med min barsel, så regner jeg med, at jeg skal arbejde som handicaphjælper med nogle få vagter om måneden, for at få det til at løbe rundt – eller bare for at vi også har råd til at spare op til f eks. rejser. 

 

Jonas:

Jonas er stadig ansat på sit job i København. Hans arbejde er nok det eneste i vores liv, som er skemalagt 🙈 Han arbejder 7 dage 8-17 og har 14 dages fri. Det givet et snit på en ca. 18 timers arbejdsuge. Lige nu er det ikke nok, til at vi har økonomisk frihed til at gøre alt muligt. Derfor arbejder Jonas også når vi er i Jylland. Han har haft vaccine vagter, hvor han har været rundt og vaccinere i Nordjylland. Derudover har han også døgnvagter som handicaphjælper ind imellem. Selvom det måske lyder som meget arbejde, så er den samlede følelse at han er hjemme det meste af tiden. Det at han ikke skal afsted hver dag fra 8-16 gør virkelig en kæmpe forskel for os som familie. 

 

Anker: 

Anker bliver hjemmeskolet, og det kræver vist et helt blogindlæg for sig selv. På Instagram under højdepunkter kan i se meget mere om det under “hjemmeliv”. Men jeg kan sige, at vi stadig trives i det og stadig er meget glad for vores valg 🙂 

 

Frode:

Frode går efter eget ønske i børnehave. Han har fridage når han har lyst.. og så er han selvfølgelig ikke afsted når vi er i København 🙂 

 

Viggo: 

Viggo følger bare med og nyder at have hele sin familie tæt ved sig hele tiden ❤

 

Det var et skriv, som jeg håber han svare på nogle af de spørgsmål i sidder med. Skriv ende en kommentar her. Jeg laver også en spørgsmålsrunde på Instagram, som kun er til spørgsmål rettet til dette indlæg. Der kan i stille spørgsmål de næste 24 timer. Ca. Fra kl. 11 d. 29/10.

Vi snakkes ved 😉🤗

// Sofie

 

Næste indlæg

Min første fødsel