Fra Jylland til Sjælland

Sofie

Lidt mere om mig. Måske i slet ikke gider læse om mig, så kan i bare springe over 😉

Det er mig og en drink i Budapest. Uden børn og mand :D

Det er mig og en drink i Budapest. Uden børn og mand 😀

Jeg er lige blevet 27 år og er fra Nordjylland. Nærmere bestemt Skørping. Der har jeg boet hele min barndom, de første 4 år som enebarn. Herefter kom min søster Lise og ikke lang tid efter kom min lillebror, Laust. Mine forældre bor stadig i vores gamle barndomshjem, hvilket er virkelig dejligt! Især efter jeg og Lise har fået børn, så er der altid plads til os alle hjemme på gården. Vi er vokset op på landet med langt til naboer og byer. Til tider var det det værste jeg overhovedet kunne forstille mig, men i dag er jeg rigtig glad for, at det er netop der jeg har haft min barndom 🙂

Vi har ikke rejst på lange, store rejser med mine forældre, men altid været på sommerferie. Da jeg var mindre tog vi tit til Sverige eller sydpå. Den ferie jeg erinder bedst, var da vi t0g 3 uger på vandretur til Sverige – det var virkelig fedt, gør det med jeres børn!!! Da jeg var 15 købte mine forældre en lejlighed i Kroatien. Siden da har jeg været der hver sommer, virkelig dejligt med et 2. hjem under varmere himmelstrøg.

Efter gymnasiet var jeg på ingen måde klar til mere skole. Så der var ingen tvivl, sabbatår var vejen frem for mig! Havde måske ikke lige regnet med at det skulle blive til 5 :D. Med 2 veninder rejste jeg 3 måneder til Asien, den sædvanlig rundrejse – Vietnam, Cambodia, Thailand, Laos. Det var sjovt, måske lidt mere fest og farver end egentlig kulturalle ting, men er det ikke sådan det bare skal være? Jeg var stadig ikke klar på at starte på studie, så jeg søgte ind på Egmont Højskolen da jeg kom hjem. Jeg var heldig at komme ind, hvilket har ret stor betydning for hvor jeg er i dag. Jeg mødte nemlig Jonas der. Vi endte begge med at få job på højskolen efter vi havde været elever. Vi blev hængende 2 årstid- et virkelig dejligt sted!

Ingen af os var helt færdige med at være på eventyr endnu. Som i nok har opdaget, så finder vi på skøre og sjove projekter. Denne gang gjaldt det rejsen. Jonas ville cykle til Tyrkiet… Det skulle jeg ikke. Men hvis jeg ville se ham bare lidt måtte jeg i træningslejer og gøre mig klar til at cykle med lidt af vejen. Det blev til at vi cyklede sammen fra Danmark til Kroatien. Hold nu op, det var en vild tur, det vil jeg anbefale alle. Hvis jeg kan, så kan alle – jeg er bestemt ikke en type med god form 😉

Et lille udsnit af billeder fra cykelturen Danmark-Kroatien

Et lille udsnit af billeder fra cykelturen Danmark-Kroatien

Jonas cyklede videre og jeg tog til Uganda. Her arbejde jeg frivillig på et lille lokalt kontor og på en kostskole. Efter 3 måneders adskillelse kom Jonas til Afrika, hvor vi rejste rundt i Uganda og Kenya. Noget helt andet end både Asien og Europa, men bestemt værd at opleve.

collage-kopi-3

Lidt billeder fra mit ophold i Uganda

Rejsen sluttede, da jeg endelig skulle starte på studie. Jeg var kommet ind på jordemoderstudiet i Esbjerg. Jeg flyttede alene til Esbjerg dagen efter jeg kom hjem fra rejse, klar parat start! Puha det var en hård start, men jeg var faktisk rigtig glad for studiet. Lige som jeg startede i skole, fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Planlagt, men alligvel lidt hurtigere end jeg lige havde regnet med. Der skete mange ting i mit liv lige der, og kunne mærke på mig selv, at jeg ikke var det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Jeg måtte desværre slutte studiet. Det var et hårdt men godt valg – det bedste for mig på det tidspunkt.

Vi var så heldige at få en lejlighed i KBH. Vi flyttede ind sammen med et vennepar. Alt gik godt og Anker kom til verden. Det var dejligt med et bofællesskab, så var jeg aldrig at være helt alene 🙂 Jeg startede i sommer 2015 på pædagogstudiet, som jeg lige nu har barsel fra. Efter 1,5 år kbh flyttede vi så til rækkehuset i Havdrup, fik hund, bil og Frode. Så nu er vi en rigtig lille famile. Nu har vi boet her 1,5 år og nye eventyr kalder. Ikke fordi vi egentlig har lyst til at forlade hus, trykke rammer osv. Mest bare fordi vi elsker nye eventyr, og en husbåd altid har været en drøm for os begge <3

Husbåden ligger lige nu i Jonas´hænder.. Der er ikke så meget jeg kan hjælpe med lige nu. Så jeg tager mig af hund og børn. Men jeg glæder mig helt vildt! Det er nok også derfor jeg har startet denne blog, den giver mig lidt en følelse af, at jeg også hjælper lidt til. Lidt åndsvagt måske.. Men dejligt I gider læse med. Måske jeg kan lokke Jonas til at skrive lidt om ham selv, ellers kan det være jeg bare gør det 😀

Hovsa – Det blev lige en lidt længere beretning en planlagt.

// Sofie

Skriv en kommentar

  • Janni

    Vi har overvejet at cykle til Amsterdam til sommer, men jeg kan simpelhen ikke finde ud af om det er forsvarligt med en baby på 6 mdr. i en cykelanhænger, og ligeledes om det overhovedet er realistisk. Har I nogle erfaringer med det? Min største bekymring er nemlig, om det vil være for længe for baby at sidde i en indsats og om der vil være for meget stød undervejs, som vil være skidt for baby.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karenmargrethe

    Hej Janni.
    Vi brugte ca. 1,5 måned på det.
    Vi cyklede mellem 50-100 km hver dag. Det lyder måske af meget, men det var jo det eneste vi skulle, så det var faktisk meget passsende 🙂 Sig endelig til, hvis du har flere spørgsmål.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Hej 🙂
    Hvor lang tid tog det jer at cykle til Kroatien?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karenmargrethe

    Det lyder ellers fedt med Island – et af de steder jeg, Sofie, også gerne vil opleve!
    Det er dejligt du synes det er fedt at følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karenmargrethe

    Hej Stine 🙂
    Det er faktisk lidt forskelligt fra havn til havn.
    Nogle steder er der regler, som hvis det var et sommerhus eller kolonihave.
    Vi ved endnu ikke helt hvor vi ender henne med vores båd endnu, så vi har ikke undersøgt det til bunds endnu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Sofie. Lige et helt lavpraktisk spørgsmål: kan man have adresse på en husbåd eller hvordan får man leveret post? 😃 Super spændende at følge jeres rejse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er SÅ meget en tøs hvad angår at rejse ud i verden alene (siger jeg, som flyttede til Island efter gymnasiet og har boet i London, samt haft adskillige rejser til London og andre steder i UK alene, men det er det, det er blevet til) på samme måde som du og Jonas. Jeg er virkelig fascineret af det mod og den eventyrløst.

    Jeg er til rolige og hjemmevante rammer – for det meste, så det jeg ikke selv tør, synes jeg, er så interessant hos andre. FEDT, at du vil dele din historie. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Fra Jylland til Sjælland